Ny workshop
SÆT DIG SELV FRI – en workshop om at forstå dine mønstre og slippe din historie
“Those who do not have power over the story that dominates their lives, the power to retell it, rethink it, deconstruct it, joke about it, and change it as times change, truly are powerless, because they cannot think new thoughts.”

– Salman Rushdie

shutterstock_102249463_Light-2

NY 2-dages workshop med Pernille Melsted baseret på Debbie Fords arbejde.

Workshoppen er en dybdegående, tankevækkende og smuk optrevling af din personlige historie med det formål at forstå dig selv og dine mønstre på et helt nyt plan – og sætte dig selv fri af den gamle fortælling om, hvem du er.

Det er svært at ændre en historie, vi ikke kender. Når du forstår – virkelig forstår – hvad temaet er i din historie og hvilke indre dialoger, undskyldninger, følelser, tanker, overbevisninger og handlinger, der knytter sig til din personlige historie, kan du ”buste” dig selv og – bevidst – vælge at træde ud af historien.

Workshoppen vil give dig en klar fysisk oplevelse af forskellen på livet i og udenfor din historie. Det er et ekstremt powerfuldt værktøj.

SÆT DIG SELV FRI – giv slip på historien om, hvem du er workshoppen er til dig, der:
  • føler at du ofte støder hovedet mod den samme mur, oplever de samme frustrationer, føler de samme følelser og ender i de samme situationer igen og igen. Enten i et enkelt område af dit liv, eller generelt.
  • sidder fast i en fortælling om, hvem du er og hvad du kan. Enten i et enkelt område af dit liv, eller generelt.
  • mere end én gang har haft lyst til at fortælle en anden historie om dit liv eller hvem du er.
Den er også til dig, der:
  • er træt af at sidde fast i de samme mønstre
  • har lyst til noget andet, men bliver ved med at gøre det samme
  • føler dig låst
  • føler dig begrænset
  • selvsaboterer
  • har mange fantasier, dagdrømme og planer, men for lidt handling
Det er også for dig, der (ofte eller en gang imellem):
  • misunder
  • er mere ovre i andres behov end dine egne
  • bider vrede i dig
  • bekymrer dig unødigt om hvad andre tænker
  • har svært ved at sige fra eller nej (først kan mærke det efterfølgende)
  • føler dig forfordelt/desillusioneret/snydt af livet
  • føler dig udenfor eller forkert
  • er skuffet over dig selv og det, du har udrettet
Og til dig, der:
  • stadig er vred på dem, der har svigtet eller såret dig
  • stadig er frustreret over de muligheder, du ikke fik
  • stadig føler dig begrænset af dine særlige omstændigheder og vilkår
Den historie vi fortæller om os selv betyder noget, fordi den på mange måder er vores identitet. Vores historie er en essentiel del af vores forståelse af hvem vi er.

Vi bærer utallige historier med os gennem vores liv. Vores historier dikterer hvad vi tænker om os selv, hvordan vi ser andre og hvordan vi, generelt, opfatter verden.

De fleste af vores historier tynger os og begrænser os.

Hvordan ved du, om du slæber rundt på en ”giftig” historie?
Generelt vil giftige historier manifestere sig som følelser; en følelse af tunghed, tristhed, ærgrelse, bitterhed eller resignation. Måske blot i et enkelt område af dit liv. Måske flere.

Den sikre vej til at komme i kontakt med din skygge og din historie, er ved at kigge på de områder du kæmper med – eller ikke er tilfreds med – i dit liv.

Dine historier, inklusiv de ord, du bruger om dig selv og andre, de mærkater du sætter på dig selv, og dine overbevisninger om dig selv og verden, er muligvis så indgroede, at du ikke engang sætter spørgsmålstegn ved dem. Du accepterer dem muligvis blot som ”sådan det er” og føler måske, at der ikke nogen vej ud af disse mønstre.

Men du er ikke dømt til at genfortælle og genleve de samme gamle historier igen og igen. Du kan ændre dine fortællinger og fortolkninger af det, der faktuelt er sket eller sker i dit liv.

What’s your story?
Vi har alle en eller anden historie om noget, vi har måttet overvinde, gå igennem, kæmpe med – noget der har bidraget til, hvem vi er. Nogle historier er rene gysere fulde af svigt, smerte, sorg, savn og håbløshed. Andre historier er mindre dramatiske, men stadig historier, der påvirker os, former os og begrænser os.

De allerfleste af os har mindst én ting (et svigt, et nederlag, en sorg, en særlig omstændighed) der – på den ene eller anden måde –  har præget os, og som stadig – i større eller mindre grad – påvirker vores liv i dag. Og til den (eller de) ting knytter der sig en historie.

Vi er ekstremt bundet til vores personlige historier, vi kender fortællingerne til hudløshed og holder fast i dem (uanset hvor destruktive de er) fordi de også fungerer som vores bedste undskyldning.

Der er mange historier:

  • ”Det lykkes aldrig”-historien
  • ”Det er din/jeres skyld”-historien
  • ”Mine mange nederlag”-historien
  • ”Frygt for handling”-historien
  • ”Alle mænd er dumme svin”-historien
  • ”Kvinder er ikke til at stole på”-historien
  • ”Ikke nok uddannelse”-historien
  • ”Ikke god nok”-historien
  • ”Livet er hårdt”-historien
  • ”Nu blev jeg svigtet igen”-historien

De er alle sammen fascinerende historier. Men det er også, hvad de er; historier. Historier, der meget sjældent tjener dig eller bidrager til noget som helst konstruktivt i dit liv.

At omskrive din historie handler ikke om at negligere fakta eller minimere de uretfærdigheder, du utvivlsomt har været udsat for. Det handler ikke om at sugar coate noget, smøre et tykt lag af fortrængende vaseline på linsen, eller ”bare se positivt” på det, du har oplevet eller har med i bagagen.

Tværtimod. På workshoppen kigger du på din historie med ærlige øjne og giver plads til alle de følelser, den rummer (sorg, vrede, uretfærdighed, afmagt osv.). Og først derefter forholder du dig til historien på en ny måde.

Når vi ikke anerkender den faktuelle smerte, der bor i vores historier, men lidt for ivrigt tager de voksne, rationelle briller på (nå ja, slemt var det nok heller ikke), så healer vi ikke. Vi smækker højst et plaster på. Og plastre hjælper sjældent på de sår, som er dybe og har været med os i mange år.

På ’SÆT DIG SELV FRI – giv slip på historien om, hvem du er’ arbejder du bl.a. med
  • at identificere de indre dialoger, undskyldninger, følelser, tanker og den adfærd, der knytter sig til din personlige historie
  • at skelne fakta fra fiktion
  • betydningstillæggelse og skyggeoverbevisninger
  • at omskrive din historie
  • at tage dit lys hjem
Du lærer
  • hvad en ’historie’ er, hvorfor du har den og hvad det er, der får dig til at holde fast i den
  • at genkende hvilke historier og mønstre du gentager, hvordan de styrer dig, hvordan de holder dig fastlåst og hvordan du bryder ud af dem
  • at identificere temaet i din personlige historie
  • at slippe bebrejdelse og gammelt nag
  • at forløse eventuel vrede på en tryg og sund måde
  • at give slip på gamle mærkater, destruktive måder at se verden på og mønstre, der ikke tjener dig
  • at tilgive. Ikke med hovedet, men med hjertet. Og ikke for at sætte andre fri, men for at sætte dig selv fri
  • at forstå meningen med din historie og hvordan, det tilsyneladende mest ubrugelige fra den, kan være din fineste gave
  • hvordan du kan bruge din historie til at gøre en forskel for andre
  • hvordan du, helt konkret, tager dit lys hjem og skriver en ny historie, der styrker dig og afspejler dit højeste selv.
Du går i seng første aften mere motiveret end nogensinde til at viske tavlen ren og starte forfra på en ny historie, om hvem du, og hvad du kan.
Andendagen er ét langt kærlighedsbrusebad.
Efter workshoppen bliver bedre i stand til at:
  • Identificere din indre dialog (og hurtigt skifte ”frekvens”)
  • Mærke hvad du har brug for
  • Mærke hvad du har lyst til
  • Give udtryk for dine behov
  • Sætte tydelige grænser
  • Se og stoppe din selvsabotage
  • Hvile i dig selv
Du får adgang til

Mere frihed, mere energi, mere glæde, mere rummelighed, mere håb og optimisme, mere selvrespekt og mere mod.

  • Føles det som om du holder fast i et forældet plot … et gammelt manus til en virkelig sørgelig/kedelig/uhyggelig eller forudsigelig film?
  • Vil du gerne give slip på en gammel historie, der ikke længere behøver være en del af din identitet?
  • Er du klar til at bryde de usunde mønstre, tage styringen af dit liv tilbage og omskrive din historie?

Så er SÆT DIG SELV FRI en workshop til dig.

Workshoppen består af oplæg, øvelser og guidede visualiseringer. Du går hjem med konkrete redskaber, du kan bruge helt lavpraktisk i din hverdag – til både de små og store ting.

Intropris: 3.995 kr.
Prisen inkluderer:
  • 2-dages workshop
  • Frokost på dag 1 og 2
  • Middag på dag 1
  • Opfølgningsopkald med Pernille
  • Adgang til lukket Facebookgruppe

Det anbefales at du har deltaget på The Shadow Process inden denne workshop, men det er ikke et krav.

Hvor?
Sofias Hus. Godthåbsvej 6A (Baghuset), 2000 Frederiksberg

Tidspunkt?
Den 7. + 8. oktober, 2017
Lørdag 10.00 – 20.00
Søndag: 10.00 – 16.00

Forplejning er inkluderet (frokost og middag fredag + frokost lørdag)
Overnatning ikke inkluderet. Du kan sagtens tage hjem, hvis du bor i København. Hvis du kommer langvejs fra, er der mange overnatningsmuligheder i nærheden.

 

Tidligere deltagere siger:

Tak for en helt vildt dejlig og indsigtsfuld weekend. Det er en af de bedste workshops jeg i mit liv har været på. Den bedste sammen med Shadow process. Og det siger ikke så lidt.

Et eller andet afgørende anderledes er der sket efter weekenden, jeg kan mærke det og det føles godt! Selvom historien er tryg at gemme sig i, er det en stor befrielse at være udenfor, hvor der er plads og højt til loftet, frisk, lun vind, farver og frem for alt LYS. Jeg er blevet helt god til at fornemme, når jeg går ind i historien igen og skynder mig derfor ud, hvor jeg er fri til at vælge.

Jeg er dybt imponeret over, hvordan workshoppen kunne forløse så meget og komme i mål med alle erkendelser. Jeg kan se, at denne nye måde at se på mit liv på, vil gøre mit liv lettere mere ubekymret.

Pernille – jeg er dybt taknemmelig for at have deltaget i din “Sæt dig selv fri” workshop. Jeg har fået et fantastisk energi-boost og en klarhed og ro som jeg ikke har følt i årevis.

Tak for en fantastisk workshop! Jeg har haft en skøn mandag, fuld af energi og nyt gå-på-mod. Lige hvad jeg havde brug for

Tak for en berigende og indsigtsrig weekend!

Jeg føler mig både lettet og meget blottet efter weekenden. Jeg havde hovedpine efter workshoppen og følte på en måde en sorg over at sige farvel til min gamle ”ven” – min historie. For hvem er jeg nu? Om morgenen gik det op for mig at jeg havde det som om jeg havde smidt min beskyttende karpe og at jeg var fuldstændig blottet. Jeg var en smule skræmt, men også ved godt mod, for jeg har lyst til at vise verden den mere sårbare side af mig selv.

Tak til jer alle for trygt samvær – og ikke mindst tak til Pernille og dine skønne assistenter.

Tusind tak for en vild og livsbekræftende weekend!

Tusind tak for en givende og berigende weekend. Jeg tog toget hjem let om hjertet i søndags. På den ene side træt og på den anden side fyldt med energi. Og sådan har det faktisk været lige siden. At jeg har levet i min historie blev SÅ ulideligt klart for mig, og fantastisk at mærke, hvordan jeg nu har en anden mulighed.

Jeg holder mig selv fast i udviklingen på flere måder, men jeg er meget bevist i forhold til hurtigt at søge forbindelsen til mine historier, når jeg bliver såret, vred, frustreret, skuffet eller hvad “tegnet” nu end er. Jeg går på opdagelse efter “hvad der kører med mig” og når jeg er blevet helt ærlig over for mig selv, øver jeg mig i at sige “tak for tegnet” – her er noget jeg skal lære og skifter fokus.

Workshoppen var meget betydningsfuld for mine årelange forsøg på at slippe min historie med svigt, skyld og skam, som har styret den person, jeg troede, jeg var.
Jeg er SÅ meget andet – og på workshoppen blev det mere klart end nogensinde. 
Pernille formår med stor overbevisning at føre mig lige præcis så langt ind i smerten ved historien, så jeg er nødt til at slippe i det mindste noget af den, for at opleve en lettelse, en følelse af frihed jeg ikke kendte.
Efterfølgende så jeg på alle de gode ting, min historie også har givet mig og for første gang i mit liv har jeg en oplevelse af at være lidt stolt af min herkomst, de ting jeg fik med mig, som har gjort mig til den jeg er i dag. Det har været stort!
Jeg anbefaler workshoppen varmt til alle dem, som trænger til at slippe ud af buret. Du ER ikke din historie, du har blot en.