Den korte
Forfatterinde, PassionCoach, Shadow Buster og Business Booster.

Den officielle
Pernille Melsted forlod i 2003 en succesrig karriere indenfor international PR i New York. Da hjørnekontoret på 42. etage på 5th Avenue ikke længere gjorde hende lykkelig og længslen efter at leve et helt andet liv pressede sig på, sagde hun, efter måneders angst og overvejelser, det gode job op. Uden at vide hvad hun så skulle.

Efterfølgende tog hun en coachuddannelse hos skyggeeksperten Debbie Ford, flyttede hjem til Danmark, fik et barn og startede som selvstændig coach i 2004.
I 2006 udkom bestselleren Find din passion på 4 uger - en ny slags coach-dig-selv bog om at finde ud af ’hvad du skal være, når du bliver stor’. Efterfølgeren Udlev din passion på 4 uger udkom i 2008 og i dag er Pernille Melsted Danmarks førende Passionsekspert. Hun er kendt som en erfaren og nærværende workshopleder og foredragsholder og brænder for at inspirere (primært) kvinder til at leve et autentisk liv med fokus på mere af det, de elsker og længes efter. Hun har bl.a. stiftet PassionCoach Uddannelsen samt medlemsklubben PassionClub.

”Pernille er både omsorgsfuld og ærlig – samtidig med, at hun er en konstruktiv underviser. Hun inddrager sig selv og er hudløs ærlig og autentisk. Hun gør det sjovt og let at kigge indad. Hun har integritet, humor og er ekspert i at være konkret, sådan at jeg får sat ord og dato på hvornår mine drømme skal realiseres.”
- PassionClub deltager

“Uddannelse, metode og værktøjer er af usædvanlig gennemarbejdet og høj kvalitet. Pernille Melsted er en fremragende og inspirerende underviser.”
- Susanne Hjortkær, PassionCoach Hold 1

Master Integrative Coach i USA hos Debbie Ford, som hun i dag har et tæt samarbejde med. Udover at have taget samtlige uddannelser Debbie Ford har udbudt i de seneste 8 år, har hun også fungeret som både mentorcoach og censor på Debbie Fords uddannelser. I dag er hun underviser på Debbie Fords danske coachuddannelse og leder desuden den internationalt anerkendte The Shadow Process Workshop sammen med Debbie Ford i Danmark.

“Pernille is the person in the world who has done the most to spread my work and her dignity, impeccability and integrity is inspiring to me. Her passionate, honest and committed nature are the foundation of the beautiful relationship we have and I am lucky to have her as a leader in this work.”
- Debbie Ford

Udover passions- og skyggearbejdet driver Pernille Melsted på tredje år succesforløbet Business Bootcamp – Det Ultimative Udviklingsprogram Til Ambitiøse, Selvstændige Kvinder sammen med Mette Holbæk.

”Pernille er professionel, superkvik i hovedet og det mest strukturerede menneske, jeg kender. Jeg bliver dygtigere af at være sammen med hende, fordi hun har styr på sine ting. Hun er heller ikke en af dem, der snakker og snakker om forskellige ideer, som aldrig bliver til noget. Pernille gør noget. Hun er ekstrem konsekvent og god til at holde sig selv i ørerne.”
- Mette Holbæk


Pernille bor i København med sin 7-årige søn William.

 

Den lange
I marts 2002, et par uger før min 30 års fødselsdag, så jeg Debbie Fords bog The Dark Side of the Light Chasers (på dansk Kast Lys Over Skyggen) i en boghandel på 21st Street på Manhattan. Jeg boede og arbejdede på det tidspunkt i New York, og levede efter manges overbevisning det perfekte Sex & The City singleliv med succesrig karriere, kontor på 5th Avenue, businessrejser over hele verden og penge nok til alle de Prada sko (tasker, frakker, solbriller…) jeg drømte om. Jeg “gjorde det godt” - “og i så ung en alder”. Jeg fik ros for mit arbejde, blev forfremmet, fik nye ansvarsområder, mere i løn… og blev mere og mere ulykkelig. Eller nærmere desillusioneret og forvirret. Jeg følte mig lammet og låst fast – til trods for at jeg havde masser af frihed og jo befandt mig i “mulighedernes land”. Samtidig følte jeg stor skyld og skam over ikke at være tilfreds.

Er det virkelig det?
Jeg var så småt begyndt at tro, at der var noget galt med mig, at jeg var håbløs, forkælet og umulig at gøre tilpas. Hver gang den distraherende tanke “er det her virkelig det?” dukkede op i min bevidsthed (og det gjorde den tit), var min instinktive respons at arbejde hårdere, sætte nye mål og opnå større anerkendelse… alt sammen for at bedøve min hemmelige følelse af utilfredshed. Jeg frygtede altid, at jeg, hvis jeg tog en pause, ville blive “opdaget”. Allerdybest inde følte jeg, at jeg “snød”, men også at jeg blev snydt. Jeg havde i mange år – faktisk fra jeg var meget ung - haft en nagende fornemmelse af, at der “manglede noget”, at der måtte være noget bedre, “et eller andet” som jeg hverken kunne definere eller placere. Jeg følte mig lost.

Mit liv var på vej til at ændre sig for altid
Og så var det, at jeg så bogen i Barnes & Noble’s. Jeg vidste ikke, hvad titlen The Dark Side of the Light Chasers refererede til, men undertitlen: Reclaiming your Power, Brilliance, Creativity and Dreams!, ramte noget indeni. Da jeg læste bogen samme aften, vidste jeg, at mit liv var på vej til at ændre sig for altid.

Min indre visdom
Ved at læse The Dark Side of the Light Chasers opdagede jeg, hvor foruroligende lidt tiltro jeg havde til min egen “indre visdom”, som Debbie Ford talte om. Jeg troede da på den, sådan konceptuelt, men havde alligevel svært ved at forestille mig, at jeg besad en indre visdom. I det hele taget så jeg, da jeg læste denne bog, hvor begrænset jeg var i min opfattelse af mig selv, hvor fastlåst jeg var i mine tankemønstre, hvor meget jeg dømte andre og ikke mindst, hvor meget jeg dømte mig selv. Jeg blev fascineret af tanken om skyggesider. På et dybt intuitivt plan forstod jeg - selvom mit perfektionistiske selv havde svært ved at acceptere det - at vi alle er ALT. At jeg rummede sider, som jeg fornægtede, hadede og skammede mig over. Sider, som jeg bare ønskede skulle forsvinde og aldrig plage mig mere – bl.a. min frygt, min usikkerhed, min sårbarhed og min magtesløshed.

En lang historie meget kort
Tre dage efter min 30 års fødselsdag fløj jeg til San Diego for at deltage i Debbie Fords workshop The Shadow Process. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg ved kun, at jeg forlod San Diego med en følelse af at være vågnet op efter 20 års vinterhi. Jeg var fyldt med energi, håb og boblende glæde. Det var, som om jeg havde fået nye øjne og nye ører. Mine sanser var skærpede, mine tanker var anderledes, og jeg havde opdaget, at der ikke var noget i vejen med mig. Det eneste, der var noget i vejen med, var den måde, jeg havde valgt at leve mit liv på og den måde, jeg havde valgt at betragte og behandle mig selv på.

Et valg - og et ansvar
Det var første gang, jeg virkelig forstod, at jeg havde et valg. Og at det var mit ansvar. Til trods for at jeg på mange måder var superansvarlig i mit liv, og havde været det fra jeg var meget lille, så kunne jeg pludselig se, hvor uansvarlig jeg var i forhold til at gøre noget ved det, jeg var allermest utilfreds med; min karriere. Jeg så hvordan hele mit liv var styret af frygt. Frygt for at mislykkes, frygt for at blive afvist, frygt for ikke at være god nok. Og på vej hjem til New York besluttede jeg at gøre noget ved denne frygt. Udfordre den. Se den dybt i øjnene. Aldrig mere lade den styre mit liv.

Jeg sagde mit job op
I september 2002 tog jeg The Shadow Process igen og begyndte derefter at arbejde med en af Debbie Ford’s Integrative Coaches. Hver uge i fire måneder ringede jeg til min coach, Bob, og den 6. januar 2003 gjorde jeg det, som jeg havde dømt en mission impossible: jeg sagde mit gode job op. Bye bye pr. Bye bye 5.th Avenue. Bye bye fast løn.
Den 14. januar 2003 startede jeg på min uddannelse som Integrative Coach™ hos Debbie Ford og et par dage efter jeg blev certificeret i august 2003 flyttede jeg hjem til København efter tre år i New York. And the rest is history…