“Har du lov til at være alt det du er, eller er der sider af dig selv, du har lukket ned for? Er der egenskaber du aldrig – eller ikke længere – har adgang til eller har opgivet for at passe ind eller ikke stikke ud?”
– Pernille Melsted
TAG DIT LYS HJEM handler om, hvordan du kan lære at genfinde, dyrke og styrke de sider af dig selv, som du har glemt eller gemt i skyggen. Din skygge er bagsiden af dit bevidste selvbillede og rummer alt det, der er skjult for dig selv. Ikke kun de grimme og utiltalende sider, men i lige så høj grad også de smukke, fantastiske og storslåede.
Bogen giver dig en grundig introduktion til den lyse skygge og går i dybden med otte positive egenskaber, kvinder ofte stiller i skyggen. Du får derudover en 6-trins model til at tage dit lys hjem igen, mere end 100 bud på lyse skygger og masser af cases og eksempler.
“Tag dit lys hjem” udkom i 2016, og findes ikke længere i printversion. Men stadig både som e-bog og lydbog.