LEBENSWENDE er et nyt foredrag til kvinder midt i livet – med fokus på den psykologiske åbning, og det enorme positive potentiale som overgangsalderen (også) bringer med sig.
Lebenswende betyder livsvendepunkt.
Overgangsalderen er uundgåelig for alle kvinder. Uanset om du kæmper fysisk eller har nul gener, er overgangsalderen ikke bare et biologisk, men et psykologisk, vendepunkt … en port til en ny fase … en invitation til at genoverveje dine livsvalg, værdier og prioriteter.
I vores Lebenwende banker skyggen på og beder os om, at tage vores liv op til revision.
- Hvad er vigtigt?
- Hvad er bæredygtigt?
- Hvad er meningsfuldt?
For dig.
Nu.
- Hvad kalder på dig?
- Hvad har du forsømt eller udskudt?
- Hvad kan ikke længere vente?
- Hvem er du?
- Hvem er du ikke længere?
Hvad skal dette være en overgang til?
Det er det store spørgsmål.
I foredraget fortæller jeg om Lebenswende-filosofien, og det nødvendige møde med skyggen i denne fase, og det store (ofte oversete) potentiale i overgangsalderen.
Det er ikke kun pretty, og fuld af konfettikanoner 🎉
Lebenswende er en rejse, ligesom i eventyrene, hvor vi må gå ind i den mørke skov og krydse en bro og møde skyggen (dragen/monstret/heksen) for at komme forandrede – og styrkede – over på den anden side.
For mange kan det være en periode med
- Ambivalens
- Tvivl
- Forvirring
- Tab
- Sorg
- Sårbarhed
Men også en periode, der viser vej til
- Større indre ro
- Stærkere grænsesætning
- En tydeligere forankring i hvem du er, hvad du kan lide, og hvad du vil (og ikke længere vil) bruge resten af dit liv på
Så kære kvinde, du er velkommen uanset hvor du er på rejsen … stadig i perimenopausen, hvor alt kan føles som en hormonel rutsjebanetur … eller i menopausen, hvor der måske faldet lidt mere ro på … ❤️
Praktisk
Foredraget afholdes torsdag den 26. september, 2024
i Soulhouse, Hørsholmsgade 20A, Kbh. N
kl. 19.30 – 21.00
Pris: 200 kr.
BEGRÆNSET ANTAL PLADSER
Vil du hellere med online?
Jeg holder også foredraget som live webinar (online på Zoom) søndag den 29. september kl. 19.30 – 21.00.
Godt for dig, der er introvert … eller ikke lige orker andre mennesker … bor langt væk eller bare foretrækker at sidde hjemme i din egen stue med en kop te, behageligt tøj og slukket kamera …
Du er velkommen, my friend!
Pris: 200 kr.
Du får tilsendt optagelsen bagefter. Den er tilgængelig i 5 dage efter foredraget.
Brug din overgangsalder som katalysator for transformation, frihed og dyb mening
Hej!
Jeg er 52 år, midt i the change, og især optaget af de psykologiske aspekter af overgangsalderen og det vigtige Lebenswende, som kvinder midt i livet bliver præsenteret for. Jeg er også forfatter til fem bøger og underviser med speciale i skyggearbejde.
Pernille er en erfaren underviser, og bliver ofte rost for at være en nærværende og skarp formidler, der formår at balancere seriøsitet og humor og kommunikere kompliceret stof på en enkel, fængende og nede-på-jorden måde.