“Den mest gennemarbejdede, dybdegående skyggeuddannelse med personlig mentor, ugentlig fordybelse, refleksioner og sparring igennem hele forløbet”
Holdopstart 23. september 2023
KUN 20 PLADSER
Pris 23.990 kr.
(21.990 indtil 7. april)
Shadow Facilitator Uddannelsen er til dig, der er coach, terapeut, sexolog, psykolog, lærer, pædagog, underviser, vejleder eller andet, hvor du hjælper mennesker med at kende og forstå sig selv bedre.
Du ved lidt eller meget om skyggearbejde, men nok til at vide, at skyggearbejde er et redskab, du ville få glæde af i dit professionelle liv.
På Shadow Facilitator uddannelsen arbejder du både med dig selv – og lærer hvordan du bruger skyggearbejdet professionelt med andre.
Du er også meget velkommen på uddannelsen, hvis du “blot” vil bruge forløbet til din egen personlige udvikling.
På uddannelsen giver jeg alt, hvad jeg ved om skyggen videre – på en praktisk, hverdagsnær og ekstremt brugbar måde. Uanset om du arbejder med dig selv eller andre.

Shadow Facilitator Uddannelsen er en specialiseret overbygning, hvor vi kun nørder skyggearbejde
Du får et dybt kendskab til dine egne skygger, masser af personlig proces, et struktureret forløb – og konkrete værktøjer til at arbejde med andre.
Skyggearbejde er uvurderligt i konflikter, ufred, grænsesætning, kriser (livskriser, midtvejskriser, identitetskriser) og alle former for overgange.
Ligesom skyggearbejde er uvurderligt, når man arbejder med selvudfoldelse, selvsabotage og realisering af drømme, passioner og potentiale. Der er ingen sårbarhed uden skyggearbejde. Intet mod uden skyggearbejde. Og ingen ægte autenticitet uden skyggearbejde.
Skyggearbejde er at møde det i dig selv, du endnu ikke har villet kigge på. Og lære at elske det.
Pernille Melsted
Kort om Shadow Facilitator uddannelsen
- 7 måneders intensiv skyggeundervisning
- September – april
- Underviser: Pernille Melsted
- Max deltagerantal: 20
- Praktisk kombination af live workshopdage og live undervisning på Zoom, som kan ses på replay
- 2 weekendworkshops (4 kursusdage)
- +15 ugers live undervisning (Zoom)
- +5 integration calls
- + 2 Q&A calls
- Personlig mentor gennem hele uddannelsen
- Feedback på dit hjemmearbejde hver uge
- Certificering og certificeringsbevis
tidligere deltagere
Uddannelsen emmer af høj professionalisme.
Det er en fantastisk anvendelig uddannelse og jeg er så taknemmelig for, at jeg valgte at tage den!
Det Praktiske
Kombinationen af workshops og onlineundervisning gør det nemt at være med på Shadow Facilitator Uddannelsen – også hvis du bor langt fra København.
Uddannelsen består af 2 intensive weekendmoduler plus 22 live webinars med Pernille. I alt hvad der svarer til 10 fulde undervisningsdage + frivillig certificeringsproces.
Uddannelsens to weekendworkshops afholdes centralt i København
Lørdag 10.00 – 17.00
Søndag 9.00 – 16.00
Datoer
Modul 1
23 + 24 september, 2023:
2-dages workshop i København ledet af Pernille (obligatorisk)
27 september 2023 – 17 januar, 2024:
15 ugentlige live undervisningsmoduler med Pernille. Via Zoom. Hjemme fra din egen stue. Nemt og tidsbesparende. Optages også så du kan gense al undervisningen. 90 minutters deep-dive ned i skyggen fra alle tænkelige vinkler.
Modul 2
20 + 21 januar, 2024:
2-dages workshop i København ledet af Pernille (Obligatorisk)
23. januar – 27. marts, 2024:
5 Integration calls med Pernille (live på Zoom). Opsummering af vigtige pointer, fordybelse og introduktion af generelle coaching skills og praksisser. Hjemme fra din egen stue. Nemt og tidsbesparende. Intet hjemmearbejde, kun læring og integration.
+ 2 Q&A calls med Pernille (live på Zoom). I certificeringsperioden får du også mulighed for at stille specifikke spørgsmål til dine øve-sessioner og få sparring på specifikke cases.
tidligere deltagere
Uddannelsen emmer af høj professionalisme.
Det er en fantastisk anvendelig uddannelse og jeg er så taknemmelig for, at jeg valgte at tage den!
Temaer på uddannelsen
- Skyggens oprindelse og betydning
- Carl Jung, Roberto Assagioli og Debbie Ford
- Den kollektive skygge
- Den kulturelle skygge
- Den personlige skygge
- Den mørke skygge
- Den lyse skygge
- I dybden med projektion
- Persona, roller og masker
- Delpersonligheder
- Skam
- Blind spots
- Fornægtelse
- Fordømmelse
- Drømme og længsler
- Myter og misforståelser om skyggen
- Integration af skyggen
- Dos & donts
- Typiske faldgruber
- Gaven i det grimme
- Det ulevede liv
- Perspektiv
- Både/og
- Skyggeoverbevisninger
- Underliggende commitments
- Selvsabotage
- Shadow Facilitator-etik
- Guidede visualiseringer
- Nærvær og forberedelse til en session
Tilmelding og betaling
Shadow Facilitator uddannelsen koster 23.990 kr. + moms.
Indtil 7. april er der Early Bird-pris. Du sparer 2.000 kr, når du betaler for hele uddannelsen på én gang.
Prisen inkluderer:
- 2-dages weekendworkshop (the fundamentals)
- 15 ugers live skyggeundervisning
- personlig mentor i alle 15 uger
- ——–
- 2-dages weekendworkshop (how-to)
- skyggemodeller og manusser
- licens til at bruge skyggemodellerne 1:1 med klienter
- 5 integration calls
- 2 Q&A calls
- feedback på alle certificeringsopgaver
- certificeringsbevis
- fælles fejrings-call
+ adgang til omfattende onlinebibliotek (inkl. app)
+ masser af ressourcer, guides, modeller og lige-til-at-printe-manusser
+ fri download af alt materiale til evigt eje
+ optagelser af alle 15 undervisningsmoduler (både video og audio)
+ hjemmearbejde og refleksionsark til alle 15 undervisningsmoduler
+ personlig mentorfeedback på hjemmearbejde hver uge
+ optagelser af Integration calls, Q&A calls og fejrings-call (både video og audio)
+ adgang til lukket Facebookgruppe administreret af Pernille
Når du betaler på én gang får du en 45 minutters gratis coachingsamtale med Pernille, som du kan bruge når som helst (op til en måned efter uddannelsen er afsluttet)
OBS: Det er obligatorisk at have deltaget på Shadow Process Workshoppen for at blive færdigcertificeret Shadow Facilitator. Workshoppen er ikke inkluderet i prisen, da mange allerede har deltaget, inden de starter på uddannelsen.
Næste Shadow Process afholdes den 1-3 september 2023. Som Shadow Facilitator-studerende er din pris for deltagelse på Shadow Process kun 3.900 kr. (Normalpris 6.990 kr.). Denne særpris gæder kun, når du har betalt for hele uddannelsen inkl. certificering.
Du kan sagtens starte på uddannelsen uden at have deltaget på Shadow Process inden. Næste Shadow Process er i efteråret 2024.
Shadow Facilitator uddannelsen uden certificering
Du kan også tilmelde dig Shadow Facilitator Uddannelsen uden certificering.
Det koster 13.990 kr.
Så deltager du kun på Modul 1 og får:
2-dages weekendworkshop (the fundamentals) – 23-24/9
15 ugers live skyggeundervisning med Pernille – 27/9 – 17/1
+ optagelser af alle 15 undervisningsmoduler (både video og audio)
+ hjemmearbejde og refleksionsark til alle 15 undervisningsmoduler
+ personlig mentorfeedback på hjemmearbejde hver uge
+ onlinebibliotek + app
+ Facebookgruppe
Tidligere deltager
Jeg har lært mere om mig selv de sidste 5 måneder, end jeg har i de sidste 50 år.
Shadow Facilitator uddannelsens certificeringsproces er frivillig.
Hvis du udelukkende vil bruge uddannelsen til din egen personlige udvikling, kan du vælge kun at deltage på Modul 1, der har fokus på egenproces, transformation og integration. Du har en personlig mentor igennem hele Modul 1, som læser og giver feedback på dit hjemmearbejde hver uge. Det er en ekstremt lærerig og dyb udviklingsproces.
Du skal have deltaget på første workshop og i alle 15 ugers undervisning (eller set dem på replay) og have afleveret alt hjemmearbejde for at blive certificeret.
Modul 2 (Certificeringsperioden) ligger fra 20. januar – ultimo april, 2024, og starter med endnu en 2-dages weekendworkshop (januar ’24), hvor du får, arbejder med og øver de særlige skyggemodeller, du skal certificeres i, og som du får licens til at bruge med dine 1:1 klienter efter din certificering.
- Certificeringsopgaven er tilgængelig i onlinebiblioteket fra mandag den 22. januar 2024.
- Certificeringen består af tre skriftlige afleveringer: 5. februar, 26. februar og 25. marts, 2024.
- Alle certificeringsopgaver er skriftlige og sendes på mail i særlige skabeloner.
- Du får alle tre certificeringsopgaver på én gang, men har altså tre separate deadlines.
- Du er velkommen til at aflevere før deadline (men ikke drypvis. Alle opgaver til hver deadline skal afleveres samlet)
- Du skal bl.a. svare skriftligt på spørgsmål om skyggen, og øve de tre skyggemodeller.
- Du afleverer først 3 personlige cases (du tager dig selv igennem hver af de 3 modeller), og får feedback på dem, inden du har øveklienter.
- Du skal aflevere skriftlige 6 øveklient-cases. (2 til hver af de 3 skyggemodeller)
- Det er absolut muligt at passe et fuldtidsjob samtidig med certificeringsprocessen
I certificeringsperioden (ultimo januar – ultimo april) er der også:
5 integration calls (Zoom), hvor jeg følger op på særlige temaer, opsummerer og introducerer generelle coaching skills og praksisser. Alle Integration calls optages, og der er ikke hjemmearbejde til disse opkald. Varighed: 60 minutter.
2 fælles Q&A spørgetimer (Zoom), hvor du kan stille specifikke spørgsmål til dine øve-sessioner og få sparring på specifikke cases. Varighed: 60 minutter.
- Du får udførlig feedback fra din personlige mentor på alle opgaver.
- Du får certificeringsbevis, når du er bestået dine opgaver (og har deltaget på The Shadow Process).
Min intention er at gøre certificeringsperioden tryg, lærerig, brugbar og udviklende. Formålet er ikke at “teste” dig, men at give dig værdifuld sparring, finjustere og optimere, så du bliver mere og mere sikker i at arbejde med skyggen. Først personligt – og så med andre.
– Pernille Melsted
Tidligere deltagere siger
“Jeg er vild med de helt konkrete step-by-step-modeller/vejledninger til at integrere diverse følelser og sætte handling på dem.”
“Det er en gave at få lov til at følge sådan et velstruktureret, gennemtænkt og fint forløb, som du guider så samvittighedsfuldt og ansvarsbevidst. Det er gode og grundige modeller, der effektivt og relativt hurtigt kan åbne ind til essentielle kerneproblematikker. Super anvendeligt og dejligt praktisk og handlingsbaseret med action steps. Hvis en klient er villig til at gå dybt, kan man komme meget langt. Tak for disse dejlige redskaber! Og tak for din imødekommende, varme og myndige stemme, der har guidet os gennem hele forløbet. Jeg har nydt hvert et sekund!”
“Jeg har fået den største skattekiste med værktøjer, som jeg kommer til at bruge flittigt – både privat og professionelt”
“Jeg har lært sindssygt meget om mig selv (og hvordan det er at være menneske), og så er det også bare en fornøjelse at deltage på en uddannelse, hvor både indhold og form er så gennemtænkt og gennemarbejdet.”
“Pernille er altid professionel og velforberedt. Hun er eminent til at formidle og kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Hun skaber et trygt rum. Og selvom hun kan være benhård, mærker man også hendes nænsomhed, når man åbner sig og deler sit inderste. Det betyder, at man også har mod på at åbne sig næste gang.”

Mød din underviser
Pernille Melsted
Ekspert i skyggearbejde og forfatter til to bøger om skyggen: SÆT DIG SELV FRI – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv og TAG DIT LYS HJEM – sådan genopdager du dit mod, din sårbarhed, seksualitet, glæde og alt det andet vigtige, du har sat i skyggen.
Pernille har arbejdet professionelt med skyggearbejde siden 2004 og er uddannet Master Integrative Coach i USA af Debbie Ford, som hun har haft et tæt professionelt samarbejde med indtil Debbie Fords død i 2013. Pernille har undervist på og ledet både Debbie Fords amerikanske og danske coachuddannelser. Hun har undervist på sin egen danske Shadow Facilitator uddannelse siden 2014.
Pernille er én af kun tre personer på verdensplan, der er uddannet af Debbie Ford til at lede hendes anerkendte Shadow Process Workshop. Pernille har været arrangør af fem Shadow Processes med Debbie Ford i Danmark, og efter Debbie Fords død har Pernille holdt workshoppen ni gange. Hun holder The Shadow Process én gang om året på dansk.
Pernille er kendt som en passioneret, engagerende underviser, der formidler med lige dele seriøsitet og dybde, og lethed og humor.
Pernille om skyggearbejde
Mit ønske er at gøre skyggearbejde tilgængeligt, letforståeligt og praktisk anvendeligt for alle, der arbejder professionelt med andre mennesker – eller sig selv.
Jeg er fortaler for, at skyggesider og skyggeadfærd skal udforskes i et ‘trygt rum’ – et slags laboratorium, fri for skam og umiddelbare konsekvenser. Et sted hvor, der ikke er omkostninger ved at tænke tanker til ende og mærke følelser til bunds.
Skyggearbejde er ikke simpelt. Det er komplekst. Paradoksalt. Irriterende. Ofte svært rigtigt at fange (præcis ligesom, ja … en skygge). Og vi er – logisk nok – ofte selv blinde for vores mest oplagte blind spots. Dem, det virkelig kan rykke at få styr på. Dem, der virkelig saboterer, spænder ben og driller. Dem, vi ikke engang troede, vi havde. Derfor er det værdifuldt at have andre at spejle sig i på en uddannelse, og få hjælp til at se sig selv.
Skyggearbejde er heller ikke et quick fix, det er en proces. Og processer kræver fordybelse og tid til refleksion. Derfor er du som deltager på Shadow Facilitator™ uddannelsen selv igennem en personlig udviklingsproces.
Har du ikke lyst til – også – at kigge på dig selv og dine egne skygger, er Shadow Facilitator uddannelsen ikke for dig.
Min holdning er, at skyggearbejde skal mærkes indefra, før vi kan bruge det som professionelt værktøj.
I skyggearbejdet kan du kun tage andre så langt, som du selv er villig til at gå, så det personlige arbejde er essentielt. Det Uddannelsen handler ikke om at lære “tricks og teknikker”, (om end du får masser af redskaber og metoder), men primært om at få skyggearbejdet “ind under huden” og leve det. Først dér vil du kunne gøre en autentisk og troværdig forskel for andre.
Det er essentielt for vores professionelle arbejde med skyggen, at vi selv har mærket og kender til modstanden, fornægtelsen, blindheden, indsigten og forløsningen når en skygge identificeres og integreres.
Mit løfte er at gøre det trygt at kigge på og arbejde med det, vi instinktivt har lyst til at lukke øjnene for, ignorere eller sugarcoate. Både personligt og professionelt.