Content watched by Whocopied.me
FOREDRAG MED PERNILLE MELSTED TIL KVINDER 40+

Det menopausale sabbatår

Det mest badass du kan gøre for dig selv midt i livet

TILMELD

Vi har fået omkring 30 ekstra leveår i løbet af det seneste århundrede.

Men på mange måder lever vi stadig, som om livet følger den gamle opskrift:

Først uddannelse. Så arbejde, arbejde, arbejde. Og til sidst pension – hvor vi endelig får tid til alt det andet.

Men hvad nu, hvis vi fordelte pauserne lidt bedre?

Og hvad nu, hvis overgangsalderen faktisk var et ret oplagt tidspunkt at tage en af dem?

Stoppe op. Se på det liv, du har skabt. Og spørge: Passer det stadig til den, jeg er nu?

For mange falder overgangsalderen sammen med et Lebenswende – en psykologisk og eksistentiel reorientering midt i livet.

Og med den kan følge en længsel efter noget andet – og nogle helt nye spørgsmål:

Vil jeg blive ved med at arbejde sådan her?

Hvad er jeg vokset fra?

Hvad savner jeg?

Hvad har jeg udskudt?

Og hvordan har jeg egentlig lyst til at bruge de næste 20 eller 30 gode, aktive år af mit liv?

Jeg kender selv den længsel.

Som 54-årig og efter mere end 20 år som selvstændig kunne jeg mærke, at jeg ikke havde brug for at sætte mig et nyt mål.

Jeg havde brug for det modsatte.

For færre planer og mere plads. For at trække stikket i en periode og finde ud af, hvad der dukker op, når jeg ikke hele tiden er i gang med at producere, præstere og tænke fremad.

Det blev begyndelsen på mit eget menopausale sabbatår.

Og det gjorde mig nysgerrig på selve pausen.

Historisk har mænd været ret gode til den slags. De er rejst ud i verden på dannelsesrejser og ekspeditioner og har trukket sig tilbage til hytter, atelierer og andre eksistentielle frirum for at tænke, skabe og finde en ny retning.

Når mænd gør det, har vi en kulturel fortælling om, at det er vigtigt.

Kvinder har traditionelt haft mindre adgang til den eksistentielle pause.

Hvis vi trækker os, skal der helst være en legitim forklaring: stress, sygdom, udmattelse eller omsorg for andre. At have brug for tid og rum til sig selv har sjældent været grund nok.

Men hvad hvis “jeg har brug for at stoppe op og finde ud af, hvordan jeg vil leve resten af mit liv” faktisk er grund nok?

Jeg dykker ned i psykologien bag livets store overgange og i det mærkelige mellemrum, hvor det gamle ikke længere passer, men det nye endnu ikke har taget form.

For måske er problemet netop, at vi forsøger at komme igennem det mellemrum så hurtigt som muligt. Finde svaret. Lægge planen. Sætte det næste mål.

Men en overgang har brug for tid. Og måske skal vi blive bedre til at vente lidt på os selv.

Et menopausalt sabbatår behøver i øvrigt slet ikke være et år. Og det behøver hverken være instavenligt eller luksusagtigt.

Dit sabbatår skal ikke imponere nogen.

Og du behøver ikke vide på forhånd, hvad der skal komme ud af det.

I foredraget kommer jeg blandt andet ind på:

✨ hvorfor så mange kvinder oplever en stærk trang til forandring i årene omkring overgangsalderen

✨ forskellen på at flygte fra noget og give sig selv plads til reel reorientering

✨ hvorfor vi ikke altid kan tænke os frem til det næste, mens kalenderen stadig er fyldt til bristepunktet

✨ den psykologiske betydning af pauser og overgangsperioder

✨ privilegiet i overhovedet at kunne tage en pause – og om et sabbatår kræver så meget økonomisk frihed, som vi tror

📍 Dato
📍 Tidspunkt
📍 Sted / online

👉🏽 Praktik

xxx,-

xxx,-

TILMELD
Hej!

Mød Pernille

Pernille er forfatter til fem bøger om personlig udvikling og er en erfaren underviser. Hun. er kendt for at være en nærværende og skarp formidler, der formår at balancere seriøsitet og humor og kommunikere kompliceret stof på en enkel, fængende og nede-på-jorden måde.